Vores filosofi

Vores mission er at vise, at der findes bedre måder at transportere sig på end ved at brænde olieprodukter af, som er skabt af - eller på samme tid som dinosaurerne.

Grundlæggerne af LYNX har arbejdet for en bedre og grønnere planet i årtier. Blandt adskillige opfindelser er diode cykellygten, som stort set er den eneste baglygte, der bruges i dag. Samtidig har stifterne grundlagt Protanium B.V., som er den største leverandør af litiumbatteridrevne cykler i den vestlige verden.

Det er ikke nødvendigvis bedre for miljøet at bruge batterier til fremdrift hvis batterierne indeholder miljøskadelige tungmetaller som bly og nikkel. Derfor har vi fra første færd benyttet litium i alle batterierne – og ikke bare hvilken som helst litiumblanding, men helt bevist gået efter den meste sikre og mest miljøvenlige form for litium. Det er en af grundstenene i vores filosofi at materialet skal være sikkert for mennesker at bruge og miljømæssig forsvarlig at bortskaffe efter batteriet er udtjent – OGSÅ selvom der findes billigere løsninger.

Batteridrevne køretøjer kan hjælpe elektricitetsfirmaerne til at benytte grønnere produktionsmetoder når elektriciteten skal fremstilles. Batterierne kan oplades mens der er overskud af kapacitet på strømnettet og på den måde minimere mængden af ”sort” strøm fra kul og olie og udnytte ”grøn” strøm fra vind og sol. Oftest vil batterierne blive opladet om natten hvor vildmøllerne står og producerer overskudsstrøm.

LYNX biler, motorcykler og scootere er miljøvenlige. Du finder ingen udstødningsrør på en LYNX. Her skal ikke bruges diesel eller benzin. Samtidig kan vi gælde dig med store besparelser i vedligehold og driftsudgifter.